Musik
Drantum Forsamlingshus har indkøbt et professionelt 1500 W musikanlæg til udlejning. Anlæggets to indbyggede cd-afspillere betjenes fra scenen. Som alternativ til cd-afspillerne kan der i stedet via standard stik tilsluttes en computer, som kan afspille downloaded musik. Der er fastinstallerede højttalere i både festsal og bar. Lydniveau kan reguleres individuelt.
Leje pr. arrangement er 700 kr. Lejekontrakt for musikanlæg udleveres sammen med lejekontrakt for leje af forsamlingshuset.
Parkering
Der er en stor parkeringsplads bag ved forsamlingshuset, hvor der er plads til gæsternes biler samt evt. også selskabsbusser, hvis dette er nødvendigt.
Hjertestarter
Der er en hjertestarter ved indgangen til forsamlingshuset.
Sports- og naturlegeplads
Overfor forsamlingshuset findes der en stor kombineret sports- og legeplads, hvor de yngre generationer kan hygge sig, medens de voksne fester...
Sportspladsen omfatter både en håndboldbane og en beachvolley bane, og det eneste, man som lejer af forsamlingshuset skal huske at medbringe, er egen bold!
I forbindelse med sportspladsen er der en godkendt legeplads, som blev opført i 2016. Her er der desuden bålplads med borde med bænke, som indbyder til udendørs aktiviteter og hygge.
Køkkenchef
For at være i stand til at kunne tilbyde alle facetter af festen, har Drantum Forsamlingshus etableret samarbejde med Bodil Alice Andersen Jensen. Bodil har mange års erfaring indenfor madlavning, borddekorationer, borddækning og anretning af mad, alt sammen noget, som kan komme lejerne af Drantum Forsamlingshus til gode. Bodil tilbyder et stort antal forretter, hovedretter og desserter, som tilbydes til standardpriser. Det er også muligt at få sammensat menuer efter eget valg. Bodil er leveringsdygtig i serveringspersonale, duge, servietter og bordpynt.
Hvis man kun ønsker dele af tilbuddene, er dette også muligt. Aftalen etableres mellem lejer og Bodil.
Hvis ovenstående har interesse kontakt:
Bodil Alice Andersen Jensen
Ågade 13
7330 Brande
Tlf: 2291 7394