Drantum Forsamlingshus er beliggende centralt i den lille landsby Drantum cirka 4 km udenfor Brande.
Forsamlingshuset har gennem årene dannet rammen om mange sølvbryllupper, runde fødselsdage og ikke mindst lokale musikarrangementer.
Efter et omfattende renoveringsarbejde i efteråret 2010 / vinteren 2011 står forsamlingshuset klar til at blive brugt - hent inspiration på den nye website og kontakt bestyrelsesmedlemmer eller udlejer for at høre nærmere.
Få en unik mulighed for at komme helt tæt på én af Danmarks bedste live artister, når Mike Andersen indtager scenen med sin akustiske guitar, kraftfulde stemme og en fantastisk blanding af blues, soul, pop og rock. Glæd dig til en helt særlig solokoncert fyldt med historiefortælling og autenticitet.
Mike Andersen debuterede med sit første album i 2002. I løbet af de mere end 20 år, han har været en del af den danske musikscene, har han udgivet hele 9 albums. Hans 10. album er planlagt til at udkomme i marts 2025, og vi ser frem til at høre nogle af de nye numre live.
Selvom blues’en stadig er fundamentet i hans musik, er Mike Andersen meget mere end en traditionel bluesmusiker. Han formår at forny genren med elementer af country, soul, americana og andre stilarter, hvilket gør hans musik både frisk og tidløs.
Kom og nyd en aften med fantastisk stemning, masser af nærvær og musik i helt i top, når Mike Andersen skaber magiske øjeblikke på scenen!
Billetter kan købes inden længe på ticketmaster.dk.
Følg os på Facebook: Musik i Drantum
Vi sender jævnligt informationer over kommende arrangementer (fx koncerter) pr. e-mail. Du kan tilmelde dig her: